VERDENS FØRSTE MUSICAL MED SANGE AF LENNON & MCCARTNEY

Oplev Maria Lucia og Birgitte Raaberg sammen med et stærkt, kreativt hold fra Londons West End, 24 danske skuespillere og 17 musikere i She Loves You.

SHE LOVES YOU – Beatles i et nyt musikalsk format

For første gang nogensinde er der givet tilladelse til at skabe en helt ny musical med sange fra det imponerende repertoire som John Lennon & Paul McCartney skabte sammen, og som blev udødeliggjort af The Beatles i årene 1963-1970.
Magien fra Lennon og McCartneys banebrydende sange er drivkraften i den originale fortælling om romantik og intriger, om kunst og aktivisme og skaber en uforglemmelig oplevelse, som opfordrer os til at overveje hvilke valg, vi træffer i livet og hvilke værdier, vi overleverer til de kommende generationer.
Glæd dig til en forrygende aften med romantik, humor og masser af god musik.

SHE LOVES YOU er en musical om en moderne familie, hvor alle har deres egne udfordringer med kærligheden. Sat til Lennon og McCartneys udødelige sange oplever vi både den nye, unge kærligheds naivitet, den eksisterende kærlighed forandre sig og den livslange kærlighed blomstre på ny.

Læs mere om forestillingen på www.shelovesyou.dk

Forestillingen spiller i Tivolis Koncertsal Kbh fra 25. Marts 2022

Forestilingen spiller i Musikhuset Aarhus fra 29. April 2022

She Loves You belyser kærligheden gennem tre fortællinger

ANNA & PETER – Birgitte Raaberg & Karsten Jansfort

Anna og Peters livslange kærlighed og ubetingede hengivenhed sættes på prøve, da Anna modtager uventede nyheder. Hvordan vil Peter holde sammen på familien, når omvæltningerne truer med at skille dem ad? Kan Anna sikre, at deres dyrebare forhold beskyttes for evigt?

LOUISE & SARA – Maria Lucia & Rikke Hvidbjerg

Louise og Sara har fundet kærligheden og skabt et liv med masser af plads til hinandens selvstændighed og individuelle behov. Men hvad sker der, når Louises eventyrlystne væsen tvinger hende til at træffe et valg, der vender Saras verden på hovedet? Hvornår er det rigtigt at give afkald på samhørigheden til fordel for uafhængigheden? Kan man selv vælge at stoppe med at elske?

DANIEL & MOLLY – Mikkel Hoé & Johanne Milland

Daniel og Molly er ikke bare historien om ”dreng møder pige”. Det er historien om en dreng, der møder den mest fantastiske pige man kan drømme om. Men hvad sker der, når pigen allerede er pigen i en andens liv? Skal Daniel forråde en ven for at vinde sit livs kærlighed? Er kærlighed en distraktion – eller er kærlighed egentlig det eneste disse unge mennesker har brug for?

Læs artikler om She Loves you: